En broderlig hilsen fra Marokko

Dorthe og jeg fløj til Marrakech fra Spanien, hvor vi havde opholdt os i nogle uger. Marrakech er et yndet opholdssted for europæere, især franskmænd, der har købt og renoveret en del af Medinaens gamle smukke huse, ”riads”, som betyder et traditionelt hus, der ligger rundt om en have. I en af byens særligt smukke parker,” La Majorelle” findes et mindesmærke for Yves Saint Laurent, der ejede 3 huse i byen. Byen er ellers kendt for sin store markedsplads Djem el Fna hvor alt er myldrende liv og hvor man finder slange tæmmere, dresserede aber, de traditionelle vandbærere med store hatte, bjælder og beklædt med små metal drikkebægere. Siden har vi besøgt Rabat med den gamle tvilling by Salé ud mod havet på den anden side af floden. Det var her Robinson Crusoe kom i land i flg. Defoes beretning. I Marokko kan vantro ikke komme ind i moskeerne, men Salé og i de imperiale byer kan man bese interessante medersaer, koranskoler. I koranskolerne undervistes i matematik, astronomi, religion jura og medicin. Det er noget vi ofte glemmer på baggrund af tv-billeder af vanvittigt udseende og rokkende unge, der i nutiden kun hjernevaskes med koranvers. De imperiale byer Fes og Meknes nordpå er det en stor oplevelse at besøge. I Fes består medinaen af 12.000 små gader med huse, butikker, bade og moskeer. Der er så meget at se og et sådant mylder af liv at man føler sig helt svimmel. Vi så de 1000 år gamle garverier (man skulle have en kvist mynte for næsen for at klare lugten). Det lignede en film om biblen, man var over tusind år tilbage i tiden. Garverierne har faktisk set sådan ud og altid ligget præcis på det sted. Skønne ting Der var vidunderlige touareg-tæpper foruden selvfølgelig berber og de andre mere kendte typer også, skønne læderting keramik metalarbejder osv. Vi besøgte også den jødiske bydel Fès el- Jdid, der blev en del af byen fra det 14 årh. da sultanen tilbød jøderne bedre beskyttelse i denne mellah, bydel. I bjergene 30 km udenfor Meknes ligger Volubilis en kæmpe romersk ruin by. Da vi nåede Meknes, sank vi udmattede af indtryk om i en hestevogn og kørte rundt til seværdighederne indtil solen gik ned – smukt. Sultanens slot er efter forlydender bygget af kristne slaver med marmor fra Volubilis. Hans hestestald, der kan beses, er enorm og husede 15.000 heste. Inden vi rejser tilbage til Spanien skal vi nå Casablanca for at se Hassan den II’s kæmpemoske, og vi skal se et par af byerne ude ved havet. En rundrejse på egen hånd i Marokko kan anbefales. Vejene er gode og bortset fra i Medinaernes labyrinter er det nemt at finde rundt. Man klarer sig fint med fransk. I denne omgang når vi ikke Atlasbjergene og Chefchaouen i Rifbjergene nordpå, men det siges at også disse steder er en smuk oplevelse. Vest-Sahara er stadig et politisk ømtåleligt område, og man kan end ikke finde kort hernede, hvorpå man klart kan se grænserne til de omliggende lande Sultan Moulay’s palads er efter sigende bygget af kristne fanger og han havde 15.000 heste i sin stald. Man kan stadig se staldbygningerne – enorme. Nogen af jer har vel set det. I Meknes nåede vi ikke hele den gamle by, og souken der også er enorm, men der skal vel være noget at glæde sig til – til en anden gang.